Distriktsmøder i efteråret
4. august 2014 · Ikke kategoriseret · Skrevet af marselisdistrikt
Kære ledere, gruppeledere og andet godtfolk
Mon I alle er ved at have sovet ud efter årets sommerlejre. Nu er det snart tid til at vågne op igen og starte på endnu et lovende spejderår med masser af fantastiske oplevelser for spejdere og ledere.
Sæt kryds i kalenderen torsdag d. 18. september og mandag d. 24. november, hvor vi afholder distriktmøder. Torsdag d. 18. september mødes vi hos Århus Maritim. Så hvis du vil netværke med de andre grupper i distriktet, have indflydelse på diverse arrangementer og hvis du kunne tænke dig at høre om alle de spændende ting vi har på ønskelisten, så kom med til en hyggelig aften med kaffe, kage og en lille sjov spejderaktivitet.
Der bliver også en lederdag i løbet af efteretåret, som Kaløvig Gruppe står for. Dato for denne meldes ud, så snart i har den.
Fremmødet til distriktsarrangementerne det seneste år har været helt fantastisk og vi ser frem til endnu et spejderår med mange gode arrangementer i distriktet. Vi fortsætter successen med fælles juniormøder, tropmøder og seniormøder. Og som bekendt er der lagt op til en weekendtur til januar for alle juniorer i distriktet samt en weekendtur for trop- og seniorspejdere i distriktet.
Juniortur: 23. – 25. januar 2015 ved Kollen
Trop- og seniortur: 30. januar – 1. februar 2015
Datoer for alle arrangementer kan du finde her
Vi ses
Anne